Abild Dyreklinik

~ rådgive, helbrede, lindre - trøste ~

Hovedgaden 41
8220 Brabrand

Tlf: 8626 3511

VelkommenKlinikkenDet skerAndre AktiviteterArtiklerBilledgalleriLinksKontakt

Dyrlæge Dorte Nørgaard

 

I 1965 blev jeg født og voksede op nordenfjords i en tryg og god familie. Er faktisk ganske stolt af at være Vendelbo.

Interessen for dyr har altid været der. Som barn kunne jeg ofte komme til de dyr, ingen andre kunne. Afgørende for min nutid blev imidlertid, at min barndoms hund, ”Vaps” (jeg kunne ikke sige Vaks) blev kørt over og døde på Saltum strand. Der var en læge i nærheden, som følte og så på Vaps, og sagde ”han har hul på lungen”.

Det spekulerede jeg meget over. Jeg var 9 år. Siden da kan mine nærmeste huske, at jeg sagde, at jeg ville være dyrlæge. Det blev jeg. I januar 1991, og startede umiddelbart efter som dyrlæge i praksis, 1. marts, på Abild Dyreklinik. Her er jeg stadig, og har nu efterhånden fulgt mange dyr, og deres ejere, i livets gang, sygdom og hændelser fra start til slut.

Det er nok det jeg holder allermest af. At følge ”vores” dyr og deres mennesker, kende dem, og være der for dem, med det bedste indenfor faget men også menneskeligt, gennem hele livet.

At mennesker dagligt betror deres bedste ven, 30 gram eller 90 kg, i vores hænder, er et privilegium, men også et meget stort ansvar. Et privilegium og ansvar som jeg er mig meget bevidst og hver dag søger at imødekomme efter bedste evne. Både som værende ”dyrlægen med den faglige viden og kunnen”, men også mennesket, der selv har dyr.

Privat bor jeg sammen med mand, hund og katte, i et lille hus på landet, med ”mors dag” platter pynteligt hængt op i hundegården J

Jeg interesserer mig for motivationstræning af hunde, og er aktiv i Dansk politihundeforening, så meget som tid og energi tillader det. Familie, venner, have og hus skal jo også passes. Som kuriosum broderer jeg, og har forkærlighed for gamle ting, ikke mindst glas.